• « | Home

    Angstanfald er helt normalt, frygt ikke angsten

    Af Janno d.26/01/2015

    Det er helt normalt at mennesker oplever angst og/eller frygt – lige som stress er dette følelser, der er med til at hjælpe os med at overleve. Følelserne gør os klar til at flygte og/eller handle i situationer, hvor vi er i fare.

    Dog kan angst gå hen og blive til en kronisk lidelse, hvor den ramte person konstant oplever angstanfald uden nogen reel grund eller fare. Der findes flere forskellige former for angst – nogle oplever f.eks. at få et angstanfald, hvis de opholder sig i små lukkede rum. Denne form for angst kaldes klaustrofobi.
    Vi har alle sammen tendens til at blive angst og det er de færreste, der ingen angst har.

    Angstanfald – symptomerne på angst

    Hvis man lider af angst vil man med stor sandsynlighed opleve flere forskellige symptomer – ofte vil symptomerne være meget nervøse, fordi vores angst bliver starter i nervesystemet, der fører angsten videre ud i kroppen.
    Hjertebanken, hedeture, rysten, diare, søvnløshed, tør hals og en klump i halsen er helt almindelige symptomer på, at kroppen er angst.

    Kronisk angst kan i nogle tilfælde medføre sygdomme og dårligdom, f.eks. ondt i ryggen og irritabel tarmsystem. Disse sygdomme kaldes også ”psyko-somatiske”, fordi de starter i psyken, der derefter fører dem ud i kroppen.

    Angst og angstanfald kan være en del af en anden psykisk lidelse som f.eks. depression og stress. Angstanfald kan dog også sagtens skyldes helt normale ting/oplevelser, f.eks. kan et dødsfald medføre, at man oplever et angstanfald, fordi man bliver mindet om sin egen dødelighed.

    Angstanfald og arvelighed

    Angstanfald kan også være arveligt – en pludselig frigivelse af stresshormoner i kroppen sætter hele kroppen i sving og sindet/psyken kører derud af, efterfulgt af smertefulde symptomer og tit også en forfærdelig dødsangst. Folk der lider af denne lidelse kan have gavn af behandling med depressions medicin.

    Angstanfald – hvad kan du selv gøre?

    Lider du af angst? – Med fysisk træning kan du i nogle tilfælde selv afhjælpe angsten og de dertil hørende angstanfald. Regelmæssig motion styrker både den kropslige og psykiske selvtillid – en stærkere selvtillid ”skræmmer” angsten væk. Motion gør også, at hjernens signalstoffer, der normalt kæmper mod både angst og depression, forstærkes betydeligt, hvilket vil gøre dig endnu stærkere i kampen mod angsten. Et godt tip hertil er, at tage en ledsager med, når du motionere, så har du en at snakke og opleve din nye sindstilstand sammen med.

    Yoga øvelser, mindfulness meditation og anden meditation og lignende kan også være en helt fantastisk hjælp.

    Forkæl dig selv lidt – sukkerstoffer virker både beroligende og afslappende. Du kan f.eks. tilsætte lidt lækker honning i din kamillete. Nyd noget sødt dagen igennem, selvfølgelig med måde og mellemrum, og ikke for meget fedt, da det kan føre til vægtproblemer.

    Lider du af panikangst, hvor du ofte er voldsom ængstelig overfor døden, er behandling med antidepressiv medicin desværre nok den eneste løsning – kontakt din læge allerede i dag.

    Behandling af angstanfaldene

    Nogle tilfælde af angst kan være så alvorlige, at behandling med medicin er en nødvendighed og/eller terapi – Føler du dig angst bør du altid kontakte din læge, han/hun kan aflæse dine symptomer og hjælpe dig videre.

    Angstanfald – Husk på, at du aldrig skal lade noget forhindre dig i at leve dit liv, som du ønsker, ej heller din angst!

    Emner: Fobier, Personlig Udvikling | No Comments »

    Kommentarer