• « | Home | »

    Brug Selvhypnose Til At Skabe De Resultater Du Ønsker!

    Af Janno d.19/01/2008

    SelvHypnose hjælper dig til resultaterne med effektiv målsætning

    Tab og vind med samme sind siger det gamle ordsprog, men vi ville vist alle gerne skabe resultater i alt hvad vi gør. Desværre er det kun et fåtal der næsten altid har succes. Men de kan skabe deres egen succes med selvhypnose Kender du typen der lykkes med alt hvad de rører ved? De fleste kender sådan en person, har mødt en i deres omgangskreds Eller læst Anders And, og tænkt at de kender en fætter Højben i det virkelige liv.

    Med Selvhypnose kan du finde krukken med guld for enden af regnbuen

    Hvis du begynder dagligt at arbejde med selvhypnose, vil du uden tvivl blive mere fokuseret indenfor det område du arbejder med i dine selvhypnosessioner. Du vil blive bedre til målsætning generelt, samt efter lidt tid få øget selvtillid, ikke kun indenfor det område du arbejder med, men også på andre områder af dit liv.
    Det kan egentligt siges meget nemt på den måde min gamle hypnoselærer plejede at gøre det på sit gebrokne dansk: Jo mere du gør det, jo mere du gør det… Der er megen visdom i den udtalelse, for hvis du tænker over det, er det egentligt grundbestanddelen af hypnose, og samtidigt i hvordan det er at leve livet…

    Og hvad mener jeg så med det?

    Hvis du bruger meget tid på et bestemt emne, så vil det automatisk fylde mere i din hverdag, du vil tænke mere på det, bruge mere tid på det, og lægge mere mærke til det. Lad os tage et nemt eksempel:
    En kvinde der overvejer at få et barn, og langsomt begynder at brænde på tanken om at få et barn, vil lægge mere mærke til andre kvinder med små børn, hun vil kigge langt efter barnevogne med børn i, det vil berøre hende følelsesmæssigt at se situationer med børn involveret… Alt sammen vil ske mere fordi hun selv er interesseret i emnet, og det vil virke som om der er flere barnevogne, og glade nybagte mødre i hendes verden, alt imens resten af verden fortsætter i det samme tempo, der er nogenlunde lige så mange børn og nybagte mødre med barnevogne på gaden som der altid har været…

    Så hvad er det egentligt der foregår?

    Det der sker er at hun naturligt ”selvhypnotiserer” sig selv, til at lægge mærke til de ting der fylder i hendes liv… ala… Jo mere du gør det, jo mere du gør det…
    Og hvis du har kunnet følge mig hertil, så kan du sikkert også se hvordan du kan bruge det i dit eget liv, for det er en egenskab der er lige så naturlig for mennesker, som det at trække vejret…

    Det du fokuserer dine tanker og følelser på, det “får du mere af” i dit liv. Altså sådan at forstå at des mere dine tanker og følelser kredser om noget bestemt des mere vil din underbevidsthed henlede din opåmærksomhed på ting der har med det emne at gøre, og des mere vil du være villig til at handle i retninger der bringer dig tættere på, eller giver dig mere af hvad det nu end er du er fokuseret på og interesseret i.

    Netop denne egenskab er hele grundlagt for at hypnose og selvhypnose fungerer.

    Emner: Hypnose/SelvHypnose, Målsætning | No Comments »

    Kommentarer