• « | Home | »

    Hvad Tænker Andre Mon Om Dig?

    Af Janno d.17/04/2008

    Bekymrer du dig som de fleste om hvad andre tænker om dig? Prøv at lære at undlade den bekymring, der kommer ikke noget godt ud af det.

    Rent faktisk vil den slags bekymringer ende med at du spilder en masse tid på at bekymre dig om hvad andre tænker, imens de andre stort set ikke skænker dig en tanke. De fleste mennesker har alt for travlt med deres eget liv, og de har simpelt hen ikke tid til t bekymre sig om dig, det skulle da lige være hvad du tænker om dem, men så er de flestes grænse også nået…

    Så imens du bekymrer dig om hvad de tænker om dig, bekymrer de sig om hvad du tænker om dem… Det er en masse spildt energi, for hver især tænker i ikke så forfærdeligt meget på den anden person…

    I stedet for at bekymre dig om hvad andre tænker om dig, skulle du i stedet begynde at undersøge hvad du selv tænker om dig. Din egen mening om dig selv betyder langt mere for hvordan dit liv er og bliver end andres mening om dig nogensinde vil kunne komme til, uanset hvor kloge, alvidende og velmenende de måtte være.

    Det er på tide at du indser at andres mening om dig, er deres og deres alene, og har kun meget lidt at gøre med dig og dit liv. Derudover er din indflydelse på deres mening alligevel også meget lille, da de fleste mennesker når de først har dannet sig en mening, sjældent ændrer den særligt meget. Indse i stedet at kun en person ved hvad du rent faktisk er i stand til at udrette i dit liv, og det er ikke nogen af de andre… Så ved at tillade dem at have deres egen mening om dig, og selv bruge din tid på at finde ind til din egen mening om dig, bruger du faktisk din energi meget mere hensigtsmæssigt.

    Du behøver ikke at bekymre dig om at du på den måde skulle ende med at blive en asocial idiot der ikke tænker på andre, der er en stor forskel på at bekymre dig om andre og tage hensyn, til at bekymre dig om hvad de tænker om dig. En masse mennesker vil sikkert synes at du er underlig, men i det lange løb vil du være den der foregår med et godt eksempel.

    Når man vælger at begynde på noget helt nyt i sit liv, er det ofte at man bliver mødt med negative kommentarer, og rigtigt mange mennesker lader de negative kommentarer stoppe dem, og undlader herefter at gennemføre det nye de egentligt havde besluttet af frygt for hvad andre tænker. Men du er nødt til at indse at dem der kommer med de negative indvendinger, gør det udfra deres egne begrænsninger og deres egen frygt. Hvis de elskede dig og ville dig det bedste, burde de så ikke opmuntre dig?

    Ok, men hvad så hvis de mennesker rent faktisk får ret tænker du sikkert? Hvad sker der hvis jeg gør det alligevel og så går ud og fejler godt og grundigt?
    Det er ligegyldigt, for selv når de har ret, tager de fejl…
    Hvis du vil have det bedste ud af dit liv, er det meningen at du skal fejle, ingen er perfekte i deres første forsøg på noget som helst, og hvis vi var, hvor ville udfordringen ved livet så være henne?

    Det du i virkeligheden mangler at lære er at det er ok at begå fejl… Det hedder også erfaringer for rigtigt mange mennesker, hemmeligheden er bare at når du fejler, samler du dig selv op igen, kigger på hvor det gik galt, og finder en anden mere effektiv måde at nå frem til dit resultat… Alt hvad du kan forestille dig at du kan, er muligt.. næsten, der er visse fysiske begrænsninger, men derudover kan vi langt mere end vi tror.

    Husk altid at det at fejle, er uundgåeligt, og menneskeligt… det er igennem fejl at vi lærer og drager erfaringer. At fejle er ikke det modsatte af at lykkes, det er en måde at lære nyt på… væn dig til tanken om at du skal fejle, det vil gøre det lettere for dig bagefter at samle dig selv op, gennemtænke hvad der gik galt, og gøre et nyt forsøg hvor du tager højde for dine nye erfaringer…

    Det er igennem fejl at vi skaber succeser

    Emner: Personlig Udvikling, Succes | 3 Comments »

    Kommentarer

    3 kommentarer til “Hvad Tænker Andre Mon Om Dig?”

    1. lotte Says:
      juni 4th, 2009 at 12:58 pm

      Super god artikel.
      der sker i øjeblikket rigtig mange forandringer i mit liv og jeg har selv svært ved at følge helt med i hele udviklingen og af en eller anden grund når jeg er rigtig presset eller føler mig dårligt tilpas, er jeg meget urolig, hvilket jeg føler kan ses på mig udenpå og derfor tænker jeg meget på hvad folk tænker om mig. jeg har af en grund også meget svært ved at udtrykke min mening.
      Lidt en følelse af at været stiv frosset, men stadig i stand til at kunne gå og tale!
      jeg er i forvejen ikke den mest sociale person , så det skræmmer mig lidt at blive hæmmet på denne måde.
      er der noget man kan gøre for at hjælpe sig selv? blive bedre til at tale og forstå andre?
      kan det hjælpe til at man blvier mere sikker på sig selv og ikke har brug for at føle man skal høre på hvad andre synes om en??

      hilsen
      hende som er mega fortvivlet

    2. Janno Says:
      juni 6th, 2009 at 12:10 am

      Hej Lotte havde lige siddet og skrevet et længere svar til dig, og så forsvandt det, jeg er desværre nødt til at gå i seng nu, men vender tilbage Søndag eller Mandag.
      Din kommentar var desværre landet i spamkøen, og jeg så den derfor først her til aften.

    3. Janno Says:
      november 5th, 2009 at 1:47 am

      Jeg har lavet endnu en artikel om emnet at få bugt med negative følelser og tanker.
      Du er nemlig langt fra den eneste.

      Læs den her: Hvordan du bekæmper dine negative tanker og følelser?