• « | Home | »

    Hvordan Opnår Man Succes I Livet?

    Af Janno d.29/01/2008

    Ved du hvordan du kan opnå det du drømmer om i dit liv? Er du tunet ind på succesens væsen?

    Hvis ikke, så lad mig fortælle dig at succes begynder og slutter i dit sind, nærmere betegnet dit ubevidste sind.

    Bare forestil dig hvad du kunne opnå hvis du begyndte at udvikle den form for tænkning der kendetegner succesfulde mennesker, og læs videre og find ud af hvordan det er muligt, ved hjælp af hypnotiske teknikker.

    Masser af mennesker over hele verden udvikler sig, og opbygger et mind set der kan støtte dem til at opnå de ting de drømmer om, de tuner deres sind til at opnå succes. Langt de fleste har aldrig lært hvordan sindet fungerer, men det er egentligt ikke så svært, og det kan forklares ret kort som her:

    ”Det du fokuserer meget på, skaber du mere af i dit liv”

    Masser af såkaldte eksperter over hele verden giver mig ret i at sådan hænger tingene sammen, men jeg har endnu ikke læst/hørt nogen rigtigt forklare det med ord enhver kan forstå, så lad mig lige gøre et forsøg på at få dig til at forstå.

    For at forklare det vil jeg tage et eksempel der involverer ca. halvdelen af befolkningen, nemlig kvinder som de er flest… Når en kvinde begynder at føle lyst og trang til at få børn og blive moder, (det gør de fleste kvinder på et eller andet tidspunkt) vil hun uundgåeligt begynde at forestille sig hvor dejligt det vil være at få et barn/børn, og hun vil begynde at bemærke alle de nybagte mødre hun ser omkring sig, og hun vil lægge særligt mærke til alle de søde små børn hun ser, snart vil der være børn, barnevogne, nybagte mødre eller gravide kvinder uanset hvor hun vender sig hen.

    Eller har du nogensinde været ulykkeligt forelsket? Straks begynder radioen at spille kærlighedssange, der er kyssende nyforelskede par alle vegne, og på tv er det konstant erotiske eller kærlige situationer… Lyder noget af det her bekendt`

    Det burde det, men lad mig lige gøre en ting helt klart, de nyforelskede par, de små børn, de nybagte mødre med deres barnevogne har hele tiden været der, men i begge situationer forholder det sig sådan at du når du er i en af disse eller lignende situationer, så er det ikke fordi der lige nu sker ting der trigger dig, men det er fordi det er det du fokuserer på, med følelser involveret, og dit ubevidste sind gør således at du ser det du fokuserer på, derfor er du ekstra opmærksom på netop de ting der matcher din situation…

    Det er ikke sådan at gud lige netop sørger for at du bliver pint lidt ekstra i din hjertesorg med romantik og kærlighedssange, det er bare sådan at ”Det du fokuserer på, skaber du mere af i dit liv” altså du bemærker det automatisk, fordi det er det der betyder noget for dig.

    Og hvad kan du så lære af det?

    De fleste burde allerede nu kunne se en sammenhæng med denne viden og et succes mind set… Fokuser din energi bevidst på det du drømmer om, skab lette energier, og positive følelser så ofte som muligt, i retning af hvad du ønsker dig i dit liv, og begynd at se glasset som halvt fyldt, i stedet for halvtomt… At sidde fast i de negative følelser indenfor hvad det end måtte være, skaber bare flere af de triste følelser, gør dig selv en tjeneste og gør alt hvad du kan for at vende din energi i retning af hvad du ønsker at skabe i dit liv…

    Rent faktisk er det sådan hypnose arbejder, under hypnose er det bare nemmere og hurtigere at indpode en succes mentalitet i dig…

    Emner: Hypnose/SelvHypnose, Succes, Ubevidste Sind | No Comments »

    Kommentarer