• « | Home | »

    Med SelvHypnose Kan Drømme Blive Til Virkelighed

    Af Janno d.15/02/2008

    Vi har alle sammen drømme, ting vi godt kunne ønske os skete i vores liv, og hvis vi tror stærkt nok på dem, kan de blive til virkelighed.

    Med selvhypnose kan alle dine drømme blive virkelige, hvis du altså hele tiden arbejder med dem.
    Jeg ved godt at det er store ord, men lad mig prøve at forklare hvordan selvhypnose og hypnose virker på sindet…

    Hvad enten du har succes i de ting du påtager dig eller ej, er det fordi du dybest set har nogle overbevisninger der bringer dig de resultater. Det du forventer der vil ske, det vil ske, hvis ikke hver eneste gang, så i hvert fald langt den overvejende del af tiden.

    Sådan er det med alt her i livet, livet bringer os det vi forventer af det, eller sådan ser det i hvert fald ud. Jeg er ikke i stand til at sige om det virkeligt er det der sker, altså at liver eller universet bringer os det vi drømmer om og forventer, men jeg ved at dit ubevidste sind skaber dine resultater.

    Med selvhypnose kan du forandre dit liv indefra

    Det er almindelig viden blandt hypnotisører at sindet ikke kender forskellen på hvad der faktisk sker, og hvad du forestiller dig der sker.

    Og de ved også at når man er i hypnotisk trance slår den kritiske faktor i sindet fra, og de 2 ting sammen skaber en for dig meget gunstig situation, hvis du forstår at bruge den rigtigt.

    Hvis du afslapper både din krop og dit sind, vil du ende med at slappe så dybt af, at du når det der hedder en somnambulistisk tilstand, en hypnotisk trance, og det er at sammenligne med drømmetilstanden når du sover.

    Der er ingen kritisk faktor der tager stilling til om det der sker, er realistisk eller godt for dig, det sker bare, ligesom i drømme, hvis der er en morder efter dig, vil du begynde at løbe, mens du ligger i sengen og sover… Dit sind tror virkeligt at det sker.

    Når du bruger denne viden til at ”programmere” dig selv i den retning du ønsker at bevæge dig, efter at du har bragt dig selv i selvhypnose, vil du stille og roligt gøre det til en naturlig del af dine overbevisninger, og derved ændre dig i den retning du har sat.

    Og pludseligt er drømme blevet til virkelighed med selvhypnose…

    Emner: Hypnose/SelvHypnose, Ubevidste Sind | No Comments »

    Kommentarer