• « | Home | »

    Trance Er En Naturlig Evne – Trance Er Hypnose

    Af Janno d.02/04/2008

    Langt det meste af tiden befinder du dig i din normale bevidste tilstand. Og her bearbejder dit sind de stimuli og sanseindtryk du modtager hele tiden. Alt dette foregår automatisk, og uden at du behøver at gøre noget, dit sind arbejder for dig døgnet rundt…

    Når du er i trance, vil dit fokus være på kun en ting, alt omkring dig bliver mindre væsentligt, og selv om du hvis du ville kunne bryde ud af tilstanden, så opleves det som en fantastisk dejlig og behagelig form for afslapning. Du vil kort sagt nyde hypnotisk trance.

    Trancen er faktisk et helt almindeligt dagligdags fænomen, der forekommer når du koncentrerer dig om noget, det være sig en god bog eller film, når du falder i staver eller dagdrømmer, og når du foretager ting der er blevet så indlærte at de er rutine, såsom at køre bil…

    Du behøver ikke at være nervøs for at gå i trance når du er i trafikken, det sker kun når tingene er meget rutineprægede, og dit ubevidste sind kan sagtens styre dig igennem trafikken, uden din bevidste hjælp.

    Der er få mennesker der ikke lader sig hypnotisere, men laaaangt de fleste er påvirkelige. Trance er en naturlig og medfødt evne, og det menes at de mennesker der ikke lader sig hypnotisere, ikke gør det fordi der er frygt involveret.

    Hypnose kan benyttes med stor succes i terapeutisk øjemed, med en dygtig terapeut, kan du få adgang til undertrykte minder, ting der har været svære for dig, og derfor er blevet blokeret for din bevidste hukommelse. Egentlig en meget smart evne vi har indbygget der, når vi ikke bevidst kan huske en ubehagelig oplevelse, påvirker den os heller ikke i hverdagen… Og dog…

    Ofte når vi har så stærke oplevelser at vi undertrykker dem i hukommelsen, giver det sig i stedet udtryk i en form for fobi, eller uhensigtsmæssige tvangshandlinger, som hæmmer os, og som vi i sagens natur har svært ved at forklare, endsige helbrede da vi ikke kan huske eller ved hvordan de er opstået.

    Ved at fjerne din opmærksomhed fra ydre påvirkninger, og henlede den på indre oplevelser, hjælpes du til mentalt at slappe af, som oftest ved at starte med en fysisk afslapning af musklerne, og en dybere og roligere vejrtrækning.
    Derved bliver det lettere at lade dig selv glide ind en trancetilstand, og hvis du tillader det, vil hypnotisøren hjælpe dig ved at guide dig til en dybere trancetilstand der hedder somnambulisme. Denne tilstand er lig med hypnose, og opleves helt fantastisk rolig og behagelig for den der tillader sig selv at få oplevelsen.

    Det der gør at man kan få adgang til dybere lag i bevidstheden, er at man på samme måde som når man sover, ikke tager kritisk stilling til det man oplever, og derved kan man overbevise sindet om næsten hvad som helst.
    Det kaldes blandt hypnotisører at bypasse den kritiske faktor.
    Hypnose handler altså ikke bare om afslapning, men om trancedybde, og omgåelse af den kritiske faktor, først der er der tale om egentlig hypnose.

    Emner: Fobier, Hypnose/SelvHypnose, Ubevidste Sind | No Comments »

    Kommentarer