• Sund Kost

    Skrevet Af Janno

    Sund kost = Sund krop

    Ønsker du et sundere liv, så skal du vide, at en sund kost er selve grundstenen for at få et sundere liv. For at få et mere aktivt liv, en flottere krop og mere energi er en sund kost nødvendig. Men hvad er det så lige, der definerer en sund kost? Hvad er der af gode råd, når man ønsker at få en sund kost implementeret i sit liv og sin dagligdag?

    Der er desværre rigtig mange, der ikke ved, hvad en sund kost indeholder. Det er ikke alle, der er klar over, at man bør spise grønt til hvert måltid, at man skal huske at drikke rigeligt vand dagen lang og at sodavand og andet ”sukkervand” bestemt ikke kan erstatte vand, hvis man ønsker en sund kost.

    Så derfor er det nu på tide, at en hver dansker får at vide, hvad en sund kost består af – Der skal være nogle simple retningslinjer og råd, der gør det nemmere for den almindelige dansker at få et sundere liv via en sund kost.

    Der kommer her nogle enkelte råd til, hvad en sund kost bør indeholde og, hvilke fødevarer man bør undgå, når man ønsker at bevare en sund kost.

    Gode råd til en sundere kost og en sund livsstil

    Spis ofte og spis små mellemmåltider:
    Rigtig mange mennesker har den dårlige vane, at de spiser ca. 3 måltider i løbet af dage: De spiser morgenmad kl. 08.00, så får de frokost kl. 12.00 og deres aftensmad indtager de ved 19.00-20.00 tiden. Det vil sige, at de har 7-8 timer imellem 12.00 og 19.00/20.00, hvor de ikke indtager noget mad, hvilket resulterer i, at deres aktivitetsniveau bliver meget lavt, hvilket gør, at de ikke har energi til at lave noget aktivt i disse timer. Et lavt aktivitetsniveau gør det svært at følge et træningsprogram og- eller en sund kost – Derfor bør du altid sørge for at indtage et lille mellemmåltid omkring kl. 10.00 og et lidt større måltid ved 16 tiden.

    Spis grønt:
    Et af de mest væsentlige råd til en sund kost er at spise masser af grønt – Det er lige meget om det er gulerødder, æbler, bønner, bananer eller lignende – Det skal bare være grønt og der skal være rigeligt af det.

    Husk morgenmaden:
    For en sund kost, er det vigtigt, at du husker at spise et solidt morgenmåltid.

    Husk at spise mad med lavt fedtindhold:
    F.eks. magert oksekød, kylling og fisk (fisk med et højt fedtindhold er SUNDT)

    Drik vand:
    Husk at drikke masse vand hele dagen og hver dag.

    Der er ingen tvivl om, at kost og sundhed hører sammen – Drømmer man om et sundere liv, så er man også nødt til at sætte ind med en sund kost. En sund kost kan bidrage med fantastisk meget, også når det kommer til et ønske om vægttab.

    Følger du disse simple råd om en sund kost, så er du godt på vej til et bedre og mere aktivt liv!

    Emner: Sundhed | No Comments »

    Rygestop piller er det noget for dig?

    Skrevet Af Janno

    Der findes mig bekendt 2 forskellige rygestop piller man benytter som hjælp til sin rygeafvænning. Der er zyban rygestop pillen, som er lavet af stoffet bupropion, men som egentlig er et antidepressivt middel af den type man kalder lykkepiller, og der er champix rygestop pillen der er udviklet udelukkende med henblik på rygestop, denne pille er baseret på et stof der hedder vareniclin.

    Som udgangspunkt er zyban den billigste pr. dag at tage, og behandlingen er sat til at skulle vare 7 uger. Champix er som sagt dyrere pr. dag, og behandlingstiden er også anbefalet til at skulle vare længere, nemlig 12 uger.
    Der er nu ikke megen tvivl i mit sind at skulle jeg benytte en rygestop pille (jeg er heldigvis selv stoppet for længe siden) så ville jeg benytte den dyre model champix, og det ville jeg af flere årsager.

    Behandlingstiden er i min verden mere realistisk, for jeg tror de fleste vil være for tæt på deres stopdag efter kun 7 ugers behandling, og en anden grund er at da rygestop piller jo ikke er nikotinerstatning, så handler det her om at manipulere med den kemi vi har i hjernen, og når man nu skal gå så drastisk til værks ville jeg føle mig tryggere ved en pille der var designet til specifikt det formål, og ikke en pille der er udviklet til et andet formål, og tilfældigt har dette som en bivirkning.

    Jeg ville dog under ingen omstændigheder prøve rygestop pillerne førend alle mine andre muligheder var udtømte, inclusive diverse nikotinprodukter såsom rygestop plaster, som er min personlige favorit i blandt nikotinprodukterne, eller bedst af alt ville jeg prøve rygestop hypnose førend noget som helst andet, både fordi jeg selv er hypnotisør, og fordi hypnose var den metode det lykkedes mig at stoppe med.

    Nu vi taler om bivirkninger, så har rygestop pillerne også visse bivirkninger som du skal overveje om du kan og vil leve med, men de er svære at beskrive, da de ikke er ens for alle, så du blicer desværre nok nødt til selv at teste dem for at finde ud af om det er noget for dig.

    Husk altid at tage din læge med på råd, førend du tager rygestop piller eller anden form for medicin.

    Emner: Hypnose/SelvHypnose | No Comments »

    Rygestop piller

    Skrevet Af Janno

    Har du prøvet alt andet uden nævneværdig succes så er det en mulighed for dig i rygestop piller. Rygestop piller er det nærmeste man kan komme på det jeg vil kalde ”den sidste løsning” indenfor rygestop.

    Men har man prøvet alle de muligheder der er til rygestop, såsom rygestop hypnose, rygestop plaster, inhalator og lignende, er det trods alt bedre at prøve rygestop piller end det er fortsat at ryge.

    Der findes to typer af rygestop piller, nemlig bupropion, som egentlig er et antidepressivt middel, der ved et tilfælde blev opdaget som et effektivt rygestop produkt, simpelthen fordi en stor del af dem der fik produktet rapporterede at de var stoppet med at ryge. Det andet stof er vareniclin som også er et stof der manipulerer med hjernen i en eller anden grad, dette stof fylder det ”hul” i hjernen som nikotinen ellers fylder, hvorved det mindsker nydelsen ved rygning (Der er ikke noget sted at fylde nydelsen hen) og samtidigt har stoffet en nikotinlignende effekt på rygetrangen og evt. rygestop abstinenser.

    Min ærlige mening er bestemt at hvis du vælger rygestop piller, er der kun en reel mulighed, og det er vareniclin i form af champix rygestop piller, da de er specifikt udviklet og designet med henblik på at dæmpe rygetrangen, og få brugeren til at miste glæden ved, trangen til og lysten til at ryge, hvorimod bupropion i form af zyban eller wellbutrin lykkepiller mest af alt er blevet til rygestop piller ved et tilfælde.

    Af bivirkninger nævnes ved lykkepillerne at de kan give søvnbesvær og mundtørhed som de mest almindelige, og derudover beskrives det at der kan optræde kvalme, opkastning, mavesmerter og hård mave, rysten, hovedpine, svimmelhed, depression, uro, angst, smagsforstyrrelser, svedtendens og udslæt. Jeg ved godt at det virker som lidt af en roman, men de fleste oplever ingen eller kun få af disse bivirkninger.

    Med hensyn til champix rygestop pillen og dens bivirkninger, så er de hyppigste igen søvnproblemer, samt kvalme og hovedpine, den sidste er normal for mange rygestopppere i starten da kroppen skal vænne sig til ikke længere at indtage gift. Derudover rapporteres i sjældne tilfælde at kunne give depressive symptomer, og deciderede selvmordstanker.
    Det er selvfølgelig alvorligere symptomer, men hvis du vælger at bruge en rygestop pille, må du ligesom også forstå at så vælger du et produkt der går ind og roder med din hjernes kemi, og det er selvfølgelig ikke noget der hverken er let, eller skal tages let på.

    Bivirkningerne ved champix er de alvorligste, men til gengæld kun ganske få, så i min verden er det lettere at kontrollere og overskue, så skal det være rygestop ved piller, så skal det være champix rygestop piller.

    Emner: Rygestop artikler, Sundhed | 2 Comments »

    Spiseforstyrrelse

    Skrevet Af Janno

    En spiseforstyrrelse – Hvad er det?
    Selve betegnelsen ”spiseforstyrrelse” dækker over en række forskellige sygdomme. Ens for disse sygdomme er, at personen, der lider af en spiseforstyrrelse har en forstyrret og forkert måde at føle, tænke og handle på, når det kommer til mad, spisning, figur og vægt.

    Hos mennesker, der lider af anoreksi er kropsvægten alt for lav, hvorimod den hos personer, der lider af bulimi oftest er helt normal.

    Udover at have et forskruet forhold og tankemønster i forhold til mad, spisning og udseende, kan personer, der lider af en spiseforstyrrelse også have andre vanskeligheder og psykiske lidelser, f.eks. depressioner, angst, fobier, personlighedsforstyrrelse, tvangslidelse og andet.

    Hvem rammes af en spiseforstyrrelse?

    En spiseforstyrrelse så som anoreksi eller bulimi er multideterminerende sygdomme, hvilket betyder, at der ikke kan udpeges en enkelt årsag til, at man får en spiseforstyrrelse. Der er altså flere forskellige årsager til, at man udvikler en spiseforstyrrelse.
    Når man udvikler en spiseforstyrrelse skyldes det, at man er modtagelig overfor sygdommen, samtidigt med, at man bliver udsat for noget ubehageligt eller belastende, der udløser selve spiseforstyrrelsen. Din spiseforstyrrelse bliver derefter vedligeholdt, fordi der er noget ved dig selv, eller dine omgivelser, der konstant problematiserer din situation og dermed vedligeholder sygdommen.

    Her kommer en beskrivelse af diverse faktorer, der kan være gældende for folk, der udvikler spiseforstyrrelser;
    At være kvinde: En stor del at dem, der har en spiseforstyrrelse er kvinder. Dette kan meget vel hænge sammen med det idealbillede, der uheldigvis er blevet skabt af kvinden. Medierne og modeverdenen har skabt et totalt forkert idealbillede af den perfekte kvinde – et ideal mange piger/kvinder ønsker at opnå, men som meget få kan gøre uden at blive syge. En anden årsag til, at kvinder/piger er mere modtagelige overfor en spiseforstyrrelse.

    Den vestlige kulturs påvirkning: Spiseforstyrrelser ses ofte i den vestlige kultur, der er præget af overflod. En verden, hvor det ikke handler om at skaffe føde til dagen, så vi kan overleve, men derimod handler det om at tilpasse vores indtag af føde, således, at det matcher kroppens behov.
    De mange fristelser og muligheder gør det svært at begrænse ens fødeindtag, hvilket for nogle ender med en spiseforstyrrelse, der er domineret af overspisning.

    Du er i aldersgruppen 12 – 25 år: Alle kan i princippet rammes af en spiseforstyrrelse, men det er dog oftest folk i denne aldersgruppe, der første gang oplever at have symptomerne på en spiseforstyrrelse. Det er meget sandsynligt, at det har noget at gøre med, at det er den tid, hvor ens liv er meget præget af, at der sker en del forandringer kropsmæssigt og følelsesmæssigt.
    Er du ramt af en spiseforstyrrelse? – Søg professionel hjælp, inden den ruinerer dit liv totalt.

    Emner: Sundhed, Vægttab | No Comments »

    Slank med hypnose

    Skrevet Af Janno

    Bliv Slank med hypnose – Opnå varigt vægttab

    Hvis du går rundt og har lyst til at tabe dig, er det at blive slank med hypnose en mulighed du bør overveje. Hvis du er som de fleste har du helt sikkert prøvet din del af forskellige slankekure uden at have opnået varigt vægttab.

    Har du prøvet det med at tælle alle de kalorier du indtager? Eller måske en kur hvor du kun måtte spise kartofler eller gulerødder? Uanset hvilken slankekur du har prøvet er resultatet som oftest det samme. Det gode ved de fleste slankekure er at hvis du følger dem bliver du normalt også slank, men problemet på den anden side er at når du stopper med at følge dem, falder du tilbage til de gamle vaner, og tager på igen, somme tider endda mere end du tabte til at begynde med.

    Der findes ikke en hurtig slankekur, der varer ved, uden at den indeholder en eller anden form for livsstilsændring, og igennem at gøre op med dine følelser vil du automatisk ændre livsstil, fordi du simpelthen ikke længere vil have behov for at opretholde dine usunde spisevaner, og helt naturligt få lyst til at spise mindre og sundere.

    At blive slank med hypnose betyder ikke bare at du får en hypnosebehandling og så ændrer du dine spisevaner helt uden problemer, det handler om at finde grunden til at du er overvægtig. De fleste mennesker der er overvægtige, er det fordi mad er en måde at styre eller kontrollere deres følelser, ganske ligesom mange gør med cigaretter.
    Vi skal alle spise, men der er forskel på at spise for at begrave følelsesmæssige behov, og at spise fordi du er sulten og din krop behøver næring. Det sidste går ofte at du indtager sunde måltider der er rige på vitaminer og mineraler, og det første kan du sikkert gætte dig til, det handler om hurtig mad, fed mad, usunde mellemmåltider og den slags.

    Rygestop med hypnose arbejder ofte på samme måde som slank med hypnose gør, det handler nemlig om hypnoterapi, en behandling der hjælper og guider dig til at finde frem til de følelser og behov du prøver at dække med mad, og i stedet for hjælpe dig med at løse op for de traumer der gør at du spiser forkert og tager på.
    Det er den sikre vej til vægttab, hvis du vel at mærke er motiveret for det, og indstillet på virkelig at kigge på dine begrænsende følelser og gennemleve tidligere smertefulde oplevelser.

    Er du nogensinde stoppet op og har spurgt dig selv hvorfor du lige fik lyst til at spise en hurtig burger, hvorfor du skulle fylde dig selv med slik og kager?
    Er det noget du gør fordi du er sulten, eller ligger der et andet behov bagved som du ubevidst forsøger at begrave under den usunde mad?

    Det er ikke unormalt at trøstespise, det har de fleste hørt om, og alligevel gør de det. Det er ikke med vilje, og bestemt ikke bevidst for at sabotere sig selv, og sit eget selvbillede ved at fylde sig med usunde fødevarer.

    Et eller andet sted i din opvækst er der opstået en følelsesmæssigt svær situation som du havde svært ved at tackle. Og hvis du eksempelvis gentagne gange har oplevet at du når du var ked af det, fik det bedre ved at spise noget sødt, såsom at din mor gav dig slik eller kage når du havde slået dig, eller din mor sagde kom og få lidt lækkert for at trøste dig når du var ked af det, så skal der ikke ret meget mere til førend dit ubevidste sind sætter lighedstegn imellem søde sager og at tackle ubehagelige følelser.

    Ved at slanke dig med hypnose og hypnoterapi, kan du finde frem til de oplevelser og følelsesmæssigt korrigere din underbevidstheds forkerte fortolkning af situationen, og derved genlære almindelig sundhed, og opnå et varigt vægttab.

    Du skal vide at selvom du er overvægtig og trøstespiser er det ikke fordi der er noget forkert ved, eller galt med dig. Du har blot været uheldig at lande i gentagne situationer, og uvidende tacklet dem på en vis der gør at du har udviklet en uheldig forsvarsmekanisme imod følelsesmæssigt svære situationer. Det kan meget vel også have influeret på din følelse af selvværd, og med al sandsynlighed vil du som en sidegevinst ved en hypnoterapi behandling få øget selvværd og selvtillid.
    Du skal også vide som det sidste at alt hvad du kan forestille dig, kan blive din virkelighed, så nu er spørgsmålet til dig: Kan du forestille dig at du kan blive slank med hypnose?

    Emner: Hypnose/SelvHypnose, Selvværd, Sundhed, Ubevidste Sind, Vægttab | No Comments »

    Har du hørt om klinisk hypnose?

    Skrevet Af Janno

    Med klinisk hypnose menes der at man udfører terapi under hypnose, altså vel at mærke decideret terapeutisk behandling medens klienten er i en tilstand af intens fokuseret opmærksomhed.

    Intens fokuseret opmærksomhed er en god betegnelse for hvad hypnose egentlig er, og når man udøver terapi i denne tilstand har terapien en tendens til at kunne gå dybere, og man kan arbejde hurtigere og mere målbevidst fordi klienten er intenst fokuseret på det der foregår under terapien.

    For at kunne beskrive forskellen imellem klinisk hypnose og blot hypnose, så er det blot nødvendigt at konstatere at hypnose arbejder med dit ubevidste sind, med dine minder og dine vaner, medens klinisk hypnose gør det samme, og derudover arbejder med en terapeutisk teknik.

    Så når du ser en hypnotisør på tv, lave en af de efterhånden populistiske rygestop på tv hypnose, så har det ikke noget at gøre med klinisk hypnose, for terapi er i sagens natur en individuel ting, og kan ikke foretages på så generel en vis som en rygestop hypnose på tv kan. Ikke alle vil blive influeret af tv hypnosen, for der er visse betingelser der skal være opfyldt for at det kan lade sig gøre at få noget ud af hypnosen.

    Hvad enten det handler om klinisk hypnose, eller tv-hypnose, så skal du for at kunne få noget ud af behandlingen i somnambulistisk trance, som er et ”afslapningsniveau” (i mangel af bedre ord, det dækker nogenlunde) på højde (lavde 🙂 ) med det niveau man sover på når man er søvngænger.

    Der er ikke nogen der virkeligt kan tvinge dig ned på det niveau, hvis du decideret ikke vil det. Men hvis du selv ønsker det kan en hypnotisør guide dig derned, og på det niveau er de ting man oplever ligeså virkelige som de er når man drømmer. Og som du sikkert kan genkende, så er alting muligt når man drømmer.
    På den vis kan man hvis du ønsker at bekræfte det, og tage det ind, påvirke dig til at føle på anden vis omkring et eller andet, der eksempelvis kunne være din ryge vane.
    Du kan arbejde med din underbevidsthed så dybt som du selv ønsker, det handler blot om at du skal have tillid til din hypnoterapeut, og at du tager de positive forslag der kommer til dig.

    Når man kombinere alt det her, med devideret terapi får man klinisk hypnose, og hvis du selv bruger din fantasi en smule, kan du sikkert godt regne ud at terapi i forbindelse med klinisk hypnose kan være ekstra effektivt hvis det bliver brugt rigtigt og klienten er motiveret til forandring.

    Emner: Hypnose/SelvHypnose, Hypnotisør, Ubevidste Sind | No Comments »

    Rygestop Abstinenser

    Skrevet Af Janno

    Tidligere har man troet at de såkaldte rygestop abstinenser varede i ca en måned efter rygestop men med tiden må man indse at test har vist at rygestop abstinenser i hvert fald godt kan forventes at vare dobbelt så lang tid.

    De rygestop abstinenser du kan forvente har eksperterne inddelt i 3 kategorier

    Der er de kraftige rygestop abstinenser som de fleste rygere oplever at få nærmest straks efter påbegyndt rygeafvænning, disse ret kraftige abstinenser aftager gradvist over de følgende ca. 2 måneder.
    Dernæst kommer de stærke rygestop abstinenser som indtræder direkte i forbindelse med dit rygestop, og er ret konstante over de første 2-3 uger hvorefter de så aftager for igen at ophøre omkring de 60 dage.
    Den tredje og sidste type abstinenser er den type der gradvist tiltager i styrke i den første måned, og derefter aftager ret hurtigt for at være helt væk omkring de 60 dage.

    Udover disse rygestop abstinenser er der også det man kalder for rygestop bivirkninger, som er ting som uro i kroppen om natten, kløen i huden eller kløen i hovedbunden som godt kan gå hen og blive et problem, men som med rygestop abstinenserne menes de også at forsvinde omkring de 2 måneders tid.

    Det sidste jeg egentlig også vil kalde for en slags psykiske rygestop abstinenser eller bivirkninger, kald det hvad du vil, er den rent psykiske kamp man kan have i forbindelse med en tobaksafvænning.
    De psykiske rygestop abstinenser er nogle gange de sværeste at skulle slås med, for de er ikke helt så lette at beskrive og forberede dig på da de foregår inde i hovedet på dig selv, og er meget individuelle alt efter din psyke. Den psykiske del tror jeg også har indflydelse på hvilke af de 3 typer af rygestop abstinenser du oplever, og en svagere psyke vil kæmpe mest til at starte med, men vil til gengæld vinde mest ved at gennemføre sit rygestop fuldkommen.

    Jeg kender til masser af mennesker der oplever at de drømmer om rygning i laaannngggg tid efter deres egentlige rygestop, og det hænger helt sikkert sammen med at de ikke har været fuldkommen fokuseret og klar til rygestop, og måske fordi deres rygestop motivation har været mere begrundet i at glæde andre end at gøre noget for deres egen sundheds skyld.
    Det jeg kan glæde dig med er er at ingen mennesker, rygestop abstinenser eller ej, der kan fastholde deres fokus på en hvilket som helst ting eller tanke hvis de ikke ønsker det, så det handler om at distrahere dig selv, og vide at selvom det vender ofte tilbage i perioder, er det muligt at komme igennem det, og det varer bestemt ikke ved uden pause.

    Jeg håber at du nu føler at du er blevet lidt klogere på rygestop abstinenser, og ønsker dig held og lykke med at blive endelig ikke ryger.

    Emner: Hypnose/SelvHypnose, Rygestop artikler, Sundhed | 3 Comments »

    Hypnoterapi

    Skrevet Af Janno

    Hypnoterapi eller hypnoseterapi er terapi udført imedens klienten er i dyb somnambulistisk trance. Det er altså bare hypnose samtidigt med at det er terapi, og det er faktisk stort set det samme som det man kalder klinisk hypnose.

    Man kan benytte hypnoterapi til at gennemføre rygestop, og man kan bruge det til at arbejde med dybe traumer, eller rettere sagt, er der ikke de store grænser for hvad man kan med hypnoterapi.
    Når du er i somnambulistisk trance sker der det at din daglige vågne kritiske tilstand ikke længere er vigtig, og du accepterer lettere ændringer der omhandler din følelsesmæssige tilstand eller dine overbevisninger.

    Samtidigt er hypnose en tilstand af stærkt fokuseret opmærksomhed der er rettet indad. Når man er så stærkt fokuseret indad ”glemmer” man let hvor man er i øjeblikket, og fordi man når man er så fokuseret på sin indre oplevelse, har man det virkeligt fantastisk i den trance, og hvis man samtidigt laver hypnoterapi så kan man være virkeligt åben og nå ret dybt ned i de negative følelser der måtte være problemet.

    Hypnoterapi – den unikke terapi

    Det unikke ved hypnoterapi er, at man kan genkalde sig oplevelser så intenst, at man under den dybe trance føler og oplever så intenst, at det er ligesom man står midt i situationen endnu en gang.
    En anden ting man udnytter i hypnoterapi er at sindet ikke kan kende forskel på det du virkeligt oplever, og det du forestiller dig, så når man så genoplever dele af situationen, og retter det der gik galt til ens ønskesituation, og forbinder det med stærke g positive følelser vil det virke så stærkt at sindet accepterer den nye følelse som den rigtige og den der afgør dine tanker omkring det fremover.

    De positive forslag man aftaler med terapeuten inden hypnoterapi seancen, kan både dreje sig om hvad du skal føle i situationen, men også omhandle hvilke følelser der skal udspille sig indeni dig efter seancen i bestemte situationer, og hvordan du i de kommende dage i specifikke situationer skal skabe en følelse der underbygger og styrker den hypnoterapi du lige er gået igennem.

    Hypnoterapi kan også hjælpe mod fobier

    Hypnoterapi og hypnose generelt kan benyttes med stor effekt til både tobaksafvænning, slankehypnose, fobier af enhver slags og deciderede svære traumer.
    Til fobibehandling er hypnose ekstra effektivt, da man som tidligere beskrevet kan ændre den oprindelige fobi skabende oplevelse til at være en rolig oplevelse af den mere positive slags. På den måde kan man med hypnoterapi hurtigt og nemt skabe en ”anti” fobi oplevelse i stedet for den oprindelige oplevelse.

    Emner: Hypnose/SelvHypnose | No Comments »

    Hypnose & Vægttab

    Skrevet Af Janno

    Hvordan kan men nævne hypnose og vægttab i samme sætning?
    Det er faktisk ikke så fjernt men meget tæt relateret at få hypnose for vægttab, mindst lige så relateret til hypnose som en rygestop behandling der jo efterhånden er almindeligt anerkendt.

    Når man arbejder med hypnose som terapi arbejder man reelt med at gå tilbage i livet, og forbinde positive følelser med en situation eller flere der har skabt negative indre emotioner, og som derved har fået personen til at udvikle en form for forsvar overfor de negative følelser der ofte påvirker os og det forsvar kan lige så godt være at spise ekstra meget når man føler sig presset af sin omverden.

    Der er ikke rigtigt nogen anden måde at forklare det på end at du fortrænger de negative følelser ved at spise, og i den ånd kan man kalde det at du lægger et beskyttende lag af fedt omkring dig sådan at du kan beskytte dig selv.

    Det handler jo om at din underbevidsthed uden din bevidste medvirken sætter lighedstegn imellem mad/søde sager og den følelse af velbehag der naturligt kommer af mæthed.

    Når man først har udviklet det vanemønster, så handler det ikke længere om hvad du ved fuld bevidsthed kunne tænke dig, eller at du ikke synes om dig selv når du spiser for meget og tager på.

    Det handler faktisk blot om at din underbevidsthed gør det den er blevet programmeret til, og det uanset hvad du objektivt mener om det.

    De fleste rygere ville jo heller ikke ryge hvis de bare kunne tage en beslutning og stoppe rygning, men sådan fungerer det bare ikke. Nikotinafhængighed er faktisk ikke det værste at skulle slippe, men en vane der måske er blevet forstærket gennem mange daglige gentagelser igennem rigtigt mange år er en helt enden størrelse.

    Så hav opmærksomhed på de små vaner vi så let tillægger os, og tænk dig om når opdager at en er ved at forme sig, er det virkeligt en vane du ønsker at skabe?
    Så slipper du for i fremtiden at skulle overveje ting som rygestop og hypnose vægttab som en del af dit liv.

    Emner: Hypnose/SelvHypnose, Vægttab | 10 Comments »

    Rygestop Dag For Dag

    Skrevet Af Janno

    Et rygestopforløb set dag for dag med de forandringer du kan forvente.

    Når man planlægger sit rygestop starter forberedelserne allerede længe før den egentlige stop dato, eller det burde det i hvert fald gøre. Grunden til at du bør forberede dit rygestop er den vigtigste faktor for succes med rygestoppet, nemlig motivation.

    Hvis du ikke er tilstrækkeligt motiveret skal der kun små forhindringer til at vælte hele læsset, og så er dine dag for dag forberedelser spildte. Så mindst en måned før dit planlagte stop skal du fastsætte en bestemt dato, og hver dag flere gange om dagen bekræfte overfor dig selv at dit rygestop dag for dag påbegyndes der, og præcist der.

    Se dig selv fra den dag ændre vaner, og begynde at opleve fordelene for dit indre blik. Skriv datoen ned, måske med en seddel på spejlet i badeværelset, en på køleskabet, og fortæl gerne dine venner og kollegaer at den dag stopper du med at ryge.

    Og lad os så se på dit rygestop dag for dag:

    Dag 1:
    Det kan være både den letteste og den sværeste dag i forbindelse med rygestop. De fleste oplever det næsten uvirkeligt at de pludselig ikke sidder med en smøg i hånden i hvert ledigt øjeblik. Din opgave er at bemærke at du kan klare det, og glæde dig over at du er begyndt på en ny sundere epoke af dit liv.

    Dag 2:
    På denne 2. dag i dit rygestop vil du sikkert opleve at du føler dig rastløs, og at du mangler noget. En stor del af dine tanker vil let kunne være berørt af din mangel på nikotin, og du kan lettere end normalt blive irriteret over småting.
    Det er afgiftningssymptomer du oplever og der er ikke nogen som helst grund til andet end at anerkende, at det er et skridt på din vej til succes med dit rygestop. Dag for dag vil det blive lettere og de fordele et rygestop giver vil du langsomt begynde at få større glæde af.

    Dag 3:
    De fleste oplever at smagssansen igen begynder at indfinde sig, eller rettere at den bliver mere normal som den var før du begyndte som ryger. Du vil sandsynligvis kunne glæde dig over at du kan dufte flere ting end før dit rygestop, men du vil sikkert også opleve at de fysiske abstinenser begynder at blive kraftigere. Dette skyldes at din krop efter lang tid med daglig nikotintilførsel har vænnet sig til at nikotin i blodet er kroppens normaltilstand, hvilket jo bestemt ikke er korrekt, og havde det været lige så svært at gå den anden vej, var du sikkert aldrig blevet ryger. Men desværre er afgiftningen værre end tilgiftningen.

    Rygestop dag for dag – resten af den første uges tid.
    Forstoppelse, rastløshed og sjovt nok måske endnu kraftigere hoste er alle sammen tegn på at din krop reagerer på den nye situation, og din psyke vil også begynde at tilpasse sig den nye situation således at du vil få perioder hvor du slet ikke tænker på at ryge.

    Det vil i det hele taget i disse dage være der rygningen slipper sit tag i dig, dog skal du vide at der kan gå rigtigt lang tid, hvis du nogensinde vil opleve at du er helt fri, men så længe du ikke starter igen er det faktisk ikke så slemt.

    Rygestop dag for dag – uge 2:
    Det kan være svært at sætte en direkte dag for dag gennemgang på det kommende forløb, og derfor har jeg valgt at sammenskrive de forandringer og oplevelser du kan forvente sådan ca. i løbet af denne 2. uge af dit rygestop.

    På det her tidspunkt vil du begynde at kunne lugte hvor grimt man egentlig lugter som ryger, og for mange vil det være en opvågning af de helt store. Det tror jeg dog personligt hænger lige så meget sammen med at man grundet sin forbedrede lugtesans oplever det ekstra stærkt.

    Din stemme vil også her begynde at få gavn af de forbedrede forhold i din hals som ikke læneger forpestes af daglig røg.
    Dine tænder vil blive en anelse pænere da de ikke dagligt ryges til, og din morgenhoste skulle gerne i denne periode forsvinde helt, ellers sker det i løbet af de næste dage/uger.

    Dit blodomløb er forbedret, og det vil kunne ses på din huds glød. Samtidig vil du nu være mere modstandsdygtig overfor små infektioner og små-forkølelser.

    I slutningen af denne anden uge er du ude over eventuelle fysiske abstinenser, og de fleste oplever optimisme og mere energi i det daglige.

    Advarsel: Her bliver mange overmodige og tror at de kan styre bare lige at ryge en lille smule, men vid med 1000 % sikkerhed at det vil gå galt, uanset hvor dygtig og hvor meget kontrol du selv mener at have… (Og ja, der skal stå et tusind %, for lige at vise hvor sikker jeg er her)

    Rygestop dag for dag – de følgende uger og måneder:
    Alle de fordele og forandringer jeg har beskrevet vil blive stærkere og mere markante i den kommende tid, og så længe du husker at du som en alkoholiker der ikke kan drikke bare en enkelt genstand, kan du heller ikke ryge bare en enkelt læille smøg, uden at du kommer i overhængende fare for at falde i, og igen blive ryger, så hver gang du overvejer bare lige et lille hygge hvæs, eller en cigaret til en fest, så mind dig selv om hvorfor du valgte rygestop.
    Hvis du har syntes om denne oversigt, kan jeg anbefale endnu en rygestop dag for dag side her.

    Med tiden bliver det lettere og lettere at sige nej til rygning, men husk mine advarsler, kun en ikke ryger kan være fest ryger, en tidligere ryger falder i over 99 % af alle tilfælde tilbage til rygningen før eller siden hvis de prøver.

    Sidst vil jeg blot gøre opmærksom på at en rygestop hypnose vil kunne opleves en del lettere end dette, men alle fordelene er de samme.

    Emner: Hypnose/SelvHypnose, Rygestop artikler, Sundhed | 2 Comments »

    « Forrige Indlæg Næste Indlæg »