• « | Home | »

    Går det godt med Selvværdet

    Af Janno d.06/06/2011

    Det er din egen opfattelse af dig selv der afgør kvaliteten og værdien af dit selvværd. Og for en stor del er dit selvværd med til at afgøre størrelsen af din selvtillid.
    Din oplevelse af dig selv, af andre og deres styrke, samt hvordan du dealer med nye opgaver afgør hvem du er, og hvad du kan præstere. Er du allerede inden du går i gang med en opgave overbevist om at du ikke kommer til at gennemføre den med et godt resultat, er du oppe imod stærke kræfter, for i sidste ende er det sværere at vinde når du kæmper med dig selv.

    Du kan lige så godt se i øjnene nu som senere, at du ikke er den bedste til noget som helst i al evighed, men det betyder heller ikke så meget. Du kan være den bedste i en periode, men der kommer altid en dag hvor der er en der gør det bedre.
    Det væsentlige er at du gør det bedste du kan, og det gør du bedst hvis du er selvkritisk på en positiv måde omkring din egen præstation, sådan at du kan forbedre det du gør mindre godt, og forfine det du gør godt.
    Det meste, og det der afgør dit selvværd, handler om din indre dialog og hvordan du tænker om dig selv og dine præstationer. Det er vigtigt at du ikke tænker ”ned” omkring dig selv, men tværtimod tænker i så positive vendinger du kan, uden at blive alt for selvfed selvfølgelig.

    Det er rigtigt godt at man kan være selvkritisk, især hvis man benytter denne selvkritik til at forbedre egne præstationer, og ikke som mange desværre gør, fokuserer på det negative. Dem der fokuserer på det de gør dårligt, har en tendens til med deres indre dialog at nedgøre sig selv, og bekræfte at de er uduelige, eller i hvert fald ikke lige så gode som andre.
    Det er den perfekte opskrift på hvordan man underminerer sin egen selvtillid og selvværd.
    I stedet bør man fokusere på det man gør godt, og forsøge at forbedre de dele af ens præstation der ikke er så gode som man kunne ønske det. Gør du den form for tænkning til en vane, går der ikke længe førend det bliver naturligt for dig at tænke sådan, og til den tid kan du siges at have et sundt selvværd.

    2 personer der står foran at skulle udføre den samme opgave kunne hver især tænke meget forskelligt, den ene kunne tænke: ”det her klarer jeg aldrig” og den anden kunne tænke ”det her bliver nemt”
    Jeg vil lade det være op til dig selv at gætte hvem der kommer til at gøre det bedst, selvfølgelig under de samme fysiske forhold.

    Hvis du ønsker øget selvværd, og bedre selvtillid, så er det vigtigt at du arbejder med dig selv sådan at du øver dig i at tænke positivt, bliv ved med kun at lede efter det positive, og det ender med at blive noget du gør instinktivt.

    Emner: Selvværd | No Comments »

    Kommentarer