Sundhedstjek
Skrevet Af Janno
Hvad er et sundhedstjek?
Flere virksomheder er begyndt at tilbyde andre virksomheder og deres ansatte grundige sundhedstjek. Disse sundhedstjek skal give de ansatte indsigt i, hvordan deres helbred er og, hvad de kan gøre for at få det (endnu) bedre.
Typisk har virksomhederne, der tilbyder disse sundhedstjek, flere forskellige tilbud og mulighed for at skræddersy et sundhedstjek, der matcher jeres virksomhed og ansatte bedst.
Et sundhedstjek kan f. eks meget vel bestå af BMI måling, kolesterolmåling, måling af ansattes fedtprocent og muskelmasse, deres fysiske alder, blodtryk og puls, kuliltemåling, udfyldning af et relevant spørgeskema og en privat samtale med en sundhedskonsulent.
Hvorfor investere i et sundhedstjek?
Der er rigtig mange gode grunde til, at I som virksomhed bør investere i et skræddersyet sundhedstjek af jeres medarbejdere.
Det er lige så vel selve princippet i, at I gør det, som det er selve resultatet og det de ansatte får ud af det, som er vigtigt. Bare det, at I som virksomhed viser jeres interesse i de ansattes velbefindende og gode helbred, vil bidrage med en enorm positiv og motiverende stemning. I viser jeres ansatte, at I ser dem som mennesker, der fortjener et sundt og godt liv.
Med et sundhedstjek, der gælder alle, sætter I et godt eksempel for, hvorfor og hvordan man skal passe godt på sig selv. Et sundhedstjek (helbredsundersøgelse) gør det også muligt at opdage lidelser, symptomer og lignende, som ellers ikke var den ansatte bekendt – På den måde kan I gøre noget forebyggende og/eller helbredende for jeres ansatte.
Men et sundhedstjek er også mere end et tjek af jeres ansattes fysiske og helbredsmæssige tilstand – Det er også en investering for jeres virksomhed. En meget oplagt mulighed er at kombinerer et sundhedstjek med et længerevarende projekt, hvor der er konstant fokus på en sund livsstil, hvilket f. eks kan indebære sund kost, motion og viden om gode vaner. Et sådan projekt kan lynhurtigt forøge produktiviteten i virksomheden, virksomheden bliver mere tiltrækkende for nye mulige medarbejdere og allerede respekterede ansatte, som man ønsker at beholde. En sundere livsstil vil også fører til en større livsglæde ved de ansatte, der igen vil forøge medarbejdernes overskud og motivation, både psykisk og fysisk. De mange nye og elskede vitaminer vil også nedsætte sygefraværet og den sunde kost kan, hvis det ønskes, medføre vægttab blandt ansatte, der f. eks lider af overvægt. Med et sundhedstjek og en sundere arbejdsplads øger I nærværet og trivslen blandt jeres ansatte. Derudover giver en sund arbejdsplads også virksomheden et godt image og der er mulighed for arbejdsmiljøcertificering.
Et sundhedstjek er en investering, der resulterer i en sundere og gladere medarbejdere og en mere effektiv virksomhed!
Emner: Sundhed | 2 Comments »
Lidt om Stresshåndtering, Stress Symptomer og Posttraumatisk Stress Disorder
Skrevet Af Janno
Herunder en lille beskrivelse af forskellige former for stress lidelser, og de mest normale symptomer på stress.
Stresshåndtering bliver bedst med professionel hjælp
Stresshåndtering er en individuel størrelse, for selvom stress kan defineres ud fra blandt andet nogle fælles symptomer, har de fleste deres helt egen specielle indre strategi til at skabe stress.
Nu skal det ikke lyde som om jeg siger at du selv bevidst skaber stress, for det mener jeg bestemt ikke, men stress forekommer jo ikke hvis ikke vi indvendigt reagerer på noget udvendigt – hvis du forstår.
Opgaven med at blive god til stresshåndtering er at lære hvordan dit sind skaber stressen, og derefter lære hvordan du implementerer nogle andre måder at reagere på, måder der gør at du ikke skaber stress overhovedet.
Det er også ret vigtigt for at kunne håndtere stress at man arbejder med at blive mere positiv, fordi en glad og positivt indstillet person vil have sværere ved at udvikle stress, og derved lettere ved at håndtere stress.
Det er svært at definere hvor meget der kræves førend man er blevet god til stresshåndtering, men jeg kan sige at du hvis du går til en stresscoach, eller en decideret stress terapeut, bør kunne fornemme fornuftig fremgang indenfor de første 3-4 sessioner, ellers er der noget der ikke fungerer som det skal.
Stress symptomer
De mest almindelige symptomer på stress er eksempelvis:
• Man glemmer ofte helt normale ting, som man tidligere altid huskede uden problemer.
• Et stresset menneske vil som regel ikke have den store trang til at være sammen med andre mennesker, da det kan have en tendens til at stresse en yderligere, så man bliver mindre socialt udfarende.
• Overdreven følelse af træthed eller decideret udmattelse.
• Svært ved at falde til ro på grund af tanker, og dermed manglende søvn.
• Lettere til aggression end førhen.
• Uro i kroppen, og svært ved at sidde /ligge stille.
Ovenstående er ikke den endelige udgave af stress symptomer 101, for der er masser af andre symptomer på stress der ikke er nævnt her, ligesom den individuelle oplevelse af stress også oftest adskiller sig fra normen.
Det væsentlige når du mistænker at du lider af stress er at du besøger en læge og derved for det første får konstateret en mulig stress lidelse, og får en henvisning til en ekspert der ved hvad de har med at gøre. Alternativt kan du finde din egen stress coach eller anden form for alternativ stressbehandling.
Posttraumatisk stress
En reaktion på voldsomme oplevelser hvor man har haft ingen eller meget ringe mulighed for selv at påvirke situationen, og hvor man har følt sig i livsfare, vil ofte være at man udvikler post traumatisk stress.
Denne type af stress, kommer ikke bare snigende langsomt og af sig selv, den udløses som den eneste stress lidelse af en decideret hændelse som ovenfor beskrevet.
Der er selvfølgelig grader af PTSD (Post Traumatic Stress Disorder) og udover de ovennævnte scenarier kan man også udvikle ptsd som følge af følelsesmæssigt voldsomme oplevelser der ikke direkte fysisk er livstruende. Her tænker jeg på situationer såsom en mindre behagelig skilsmisse, fyring eller måske en dødsdom fra lægen.
Posttraumatisk stress rammer oftest kvinder
En befolkningsundersøgelse fra Amerika viste at flere kvinder end mænd fik posttraumatisk stress, og en mulig forklaring mentes at være den øgede risiko for at blive udsat for voldtægt, incest eller andre former for seksuelt relaterede overgreb og vold.
En kvinde vil oftest føle sig mere sårbar og svagere end en mand i samme situation, og derfor også føle sig mere truet. Det i sig selv ville kunne forklare i hvert fald noget af forskellen.
Har du et job hvor du kan blive udsat for voldsomme oplevelser i løbet af en arbejdsdag er du i risikogruppen for at udvikle denne post traumatiske stress, og folk i udsatte stillinger såsom soldater, læger, ambulancepersonale og sygeplejersker har omkring 20% risiko for at udvikle post traumatisk stress.
Emner: Personlig Udvikling | No Comments »
Slankekur kostplan
Skrevet Af Janno
Finder du tiden rigtig til at komme af med nogle af de overflødige kilo? Har du det sådan at du virkelig ønsker at finde en hurtig slankekur kostplan der virker?
Jeg ved godt at du ikke rigtigt ønsker at høre det her, men det der virker er en livsstilsomlægning. Du skal holde op med at fylde dig med fødevarer der feder, starte med at dyrke motion og i det hele taget sige nej til mange af de ting du elsker i dag.
Den gode nyhed er dog, at du med tiden vil kunne komme til at elske din nye livsstil, mindst lige så meget, hvis ikke en hel del mere. Det kræver en stærk vilje og en plan at tabe sig, og det jeg kunne forestille mig ville være godt for dig, er en decideret slankekur kostplan, og senere en sund og nærende kostplan.
Hvad kan en god slankekur kostplan?
En god slankekur kostplan til vægttab er en rigtig god ide, hvis den vel at mærke er nem at forstå og holde sig til. Hvis kostplanen er for indviklet, er risikoen for at du falder i og ikke overholder den, langt større.
Ultra kort kan det siges at en kost plan skal give dig sund, nærende og enkel kost der indeholder færre kalorier end din krop forbrænder. På den måde begynder kroppen automatisk at forbrænde fedt i stedet, og du kan ikke undgå at begynde at tabe dig. Hvis du samtidigt holder dig til din slankekur kostplan er du garanteret succes.
De fleste normale mennesker som har brug for at slanke sig, forbrænder et sted omkring 1700-2200 kalorier dagligt, og med en slankekur kostplan beregnet til at indeholde ca. 14-1500 kalorier dagligt er grunden til et forholdsvist hurtigt vægttab lagt.
Sådan en kostplan bør kombinere grønt, frugt, kød, fisk og groft brød. Det vil sikre en varieret, vitaminrig kost og kombineret med en smule daglig motion vil du hurtigt komme i gang med at tabe dig. Ikke at dette betyder at det her er en hurtig slankekur, for det er det ikke, men hvis du ændrer dine vaner og holder dig til en god slankekur kostplan vil det virke i det lange løb.
Du skal huske at det ikke er en god ide at gå på vægten hver dag, fordi de fleste menneskers vægttab kommer ikke dagligt, men mere sådan i ryk, og daglig indvejning med 2-3 på hinanden følgende dage uden vægttab er en stor trussel imod din motivation, hvorimod en enkel uge hvor der stort set intet er sket, efterfulgt af et medium til mindre vægttab i den efterfølgende uge, trods alt stadig er fremskridt, og knapt så demotiverende.
Inddel dit kalorieindtag i mange små portioner, og spis mindst hver anden time fra du vågner om morgenen, og indtil senest kl. 20 om aftenen hvis det er fysisk muligt.
Det er ikke befordrende for en slankekur at spise lige inden sengetid, da kroppen ved søvn skruer voldsomt ned for alle de funktioner der skal nedbryde føden, og den føde du stadig har i maven vil have en tendens til at sætte sig som fedt i stedet.
En sidste kommentar inden jeg ønsker dig held og lykke med din slankekur er at jeg vil opfordre dig til at søge flere kilder, indtil du finder en troværdig slankekur kostplan du kan og vil følge.
Held og lykke med dit kommende vægttab og deraf følgende sundere liv.
Emner: Vægttab | No Comments »
Går det godt med Selvværdet
Skrevet Af Janno
Det er din egen opfattelse af dig selv der afgør kvaliteten og værdien af dit selvværd. Og for en stor del er dit selvværd med til at afgøre størrelsen af din selvtillid.
Din oplevelse af dig selv, af andre og deres styrke, samt hvordan du dealer med nye opgaver afgør hvem du er, og hvad du kan præstere. Er du allerede inden du går i gang med en opgave overbevist om at du ikke kommer til at gennemføre den med et godt resultat, er du oppe imod stærke kræfter, for i sidste ende er det sværere at vinde når du kæmper med dig selv.
Du kan lige så godt se i øjnene nu som senere, at du ikke er den bedste til noget som helst i al evighed, men det betyder heller ikke så meget. Du kan være den bedste i en periode, men der kommer altid en dag hvor der er en der gør det bedre.
Det væsentlige er at du gør det bedste du kan, og det gør du bedst hvis du er selvkritisk på en positiv måde omkring din egen præstation, sådan at du kan forbedre det du gør mindre godt, og forfine det du gør godt.
Det meste, og det der afgør dit selvværd, handler om din indre dialog og hvordan du tænker om dig selv og dine præstationer. Det er vigtigt at du ikke tænker ”ned” omkring dig selv, men tværtimod tænker i så positive vendinger du kan, uden at blive alt for selvfed selvfølgelig.
Det er rigtigt godt at man kan være selvkritisk, især hvis man benytter denne selvkritik til at forbedre egne præstationer, og ikke som mange desværre gør, fokuserer på det negative. Dem der fokuserer på det de gør dårligt, har en tendens til med deres indre dialog at nedgøre sig selv, og bekræfte at de er uduelige, eller i hvert fald ikke lige så gode som andre.
Det er den perfekte opskrift på hvordan man underminerer sin egen selvtillid og selvværd.
I stedet bør man fokusere på det man gør godt, og forsøge at forbedre de dele af ens præstation der ikke er så gode som man kunne ønske det. Gør du den form for tænkning til en vane, går der ikke længe førend det bliver naturligt for dig at tænke sådan, og til den tid kan du siges at have et sundt selvværd.
2 personer der står foran at skulle udføre den samme opgave kunne hver især tænke meget forskelligt, den ene kunne tænke: ”det her klarer jeg aldrig” og den anden kunne tænke ”det her bliver nemt”
Jeg vil lade det være op til dig selv at gætte hvem der kommer til at gøre det bedst, selvfølgelig under de samme fysiske forhold.
Hvis du ønsker øget selvværd, og bedre selvtillid, så er det vigtigt at du arbejder med dig selv sådan at du øver dig i at tænke positivt, bliv ved med kun at lede efter det positive, og det ender med at blive noget du gør instinktivt.
Emner: Selvværd | No Comments »