• « | Home | »

    Præstationsangst

    Af Janno d.06/12/2014

    –en dæmning, der hæmmer din præstation og resultater

    Rigtig mange mennesker oplever en vis angst, når de skal præstere noget, der kan være vigtigt, grænseoverskridende, specielt eller pinligt og oftest overfor en større gruppe mennesker.

    Du har måske selv oplevet det, når du har siddet til eksamen med eksamensangst og kigget intenst ned i den grønne dug, eller da du holdte en tale til din mors runde fødselsdag, eller dengang, da du skulle fremføre en særdeles vigtig handlingsplan overfor chefen – Fælles for disse situationer er, at du har et vigtigt mål, der gør, at du skal præstere ekstra meget, hvilket kan medføre præstationsangst.

    Når det handler om præstationsangst, er det ikke kun lige i øjeblikket, man kan opleve angsten og nervøsiteten. Man kan meget vel gå rundt i lang tid, hvor man lader ens præstationsangst og frygten for at fejle fylde alt for meget i hverdagen og sindet. Man bruger alt for meget energi og humør på at lade ens præstationsangst tage over, hvilket kan føre til stress symptomer.

    Symptomer på præstationsangst

    De mest normale symptomer på præstationsangst er hjertebanken, rystende hænder, usikkerhed i stemmen, alt for mange forvirrende tanker og lysten til at flygte fra det hele. Dette er kun enkelte eksempler på, hvad der kan forekomme af symptomer, når man oplever et anfald af præstationsangst. Det kan være meget forskelligt fra person til person, hvordan man oplever et anfald.

    Vi har alle sammen et brændende ønske om at præstere bedst muligt, derfor oplever mange også at få en ubehageligt anfald af præstationsangst – det er kort sagt frygten for at fejle, der gør, at man bliver så nervøs og usikker, at man allerhelst vil væk fra det hele.

    Undgå angsten for at fejle – Bliv bedre til at kontrollere din angst, eller kom den fuldstændigt til livs

    Har du tendens til præstationsangst og ønske du at kunne præstere, når det gælder? Så er terapi måske lige noget for dig.
    Med terapi og hypnose kan man meget præcist og professionelt nå helt ind til den del af underbevidstheden, der ikke kan forstå og overskue situationen og derfor blot forværrer den. Terapi gør det muligt at nå ind til den inderste kerne af din præstationsangst, hvilket gør det muligt at nedtone den og i mange tilfælde lykkes det også at fjerne angsten og frygten fuldstændigt.

    Slipper du af med din præstationsangst, kan du igen præstere, være klar i hovedet og sindet, være til stede, rolig og koncentreret – både før, imens og efter selve præstationen.

    Emner: Fobier | No Comments »

    Kommentarer